Anbefaler

Kvalitetsrejser til Tenerife. Billige rejser til Tenerife med lokalkendte danske guider. Her finder i både Alt Inklusive rejser, Spa & wellness ferie og meget mere. De bedste rejser til Tenerife.

tirsdag den 19. august 2008

Ubåds Safari Tenerife

Ubåds Safari på Tenerife
En turist fælde?

Ubåden du kan se her på billedet kan have godt 40 passagerer og tager dig på en tur under vandet til ca 25 meters dybde.

Firmaet hedder Submarine Safari og kan virke lidt misvisende, idet jeg i hvertfald forstår Safari som noget længerevarende. De annoncerer med 1 times dyk, hvilket er en sandhed med modifikationer.

Det er rigtigt at der er en time mellem dykkene, men i den time skal de have over 40 mennesker bugseret ind i ubåden og naturligvis også ud igen og gøre klar til næste dyk. Og idet hver enkelt person skal igennem en lille luge og ned af en trappe, tager det et stykke tid at komme ind og ud. Alt i alt med neddykning vil jeg tro du er under vandet i ca 20 minutter.

Som om det ikke er nok skal du tage en bus klokken 08.30 fra f.eks. Playa de Las Americas for at kunne komme med på det dyk der starter kl. 10.00. Dvs halvanden time i bus med forskellige stop ved diverse hoteller for at dykke 20 minutter med en gul ubåd!

Jeg sælger jer naturligvis gerne udflugten med Ubåden, men synes i skal vide på forhånd hvad udflugten nøjagtig består af. Mange børn synes dog det er sjovt, selvom jeg synes dette er lidt af en turistfælde.
Har du prøvet denne tur, læg gerne en kommentar og del din erfaring med andre.

4 kommentarer:

  1. Det er simpelthen ikke pengene værd. Utrolig dyrt for hvad du får ud af det. Jeg kan i hvert fald ikke anbefale det. Min mand og jeg prøvede ture, dog uden børn, og var begge enige om at det absolut ikke er alle de penge værd det koster.
    mvh Gitte

    SvarSlet
  2. Jeg er 16 og i den alder, hvor der er nogle ting jeg syntes der er sjovere end andre, og jeg havde en forventning om at det var en tur, hvor man så lidt flere forskellige slags fisk end man egentlig gjorde, og det eneste der er godt ved den tur er, at de slutter af med at spille yellow submarine

    SvarSlet
  3. kærestepar..steffen 33 & charlotte 3116. januar 2012 kl. 09.40

    vi har også lige været på denne tur. det var meget skuffende og alt alt for dyrt. man ser stor set ingen ting. og det man ser har vi storset også her hjemme sadiner. makraler og så en engel rokke som en dukker fik rundt om båden. en engel gang.og ellers en masse snavse vand på den ene side og blå vand på den anden. overskriften lyder eksotisk og meget tiltrakkende men rigtige meget misvisende. endelige har denne side bekrevet det meget godt. og bage efter kan vi godt se hvorfor vores rejseselvskab ikke rigtige havde reklamareret med denne tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. I har fuldstændig ret. Det er ikke pengene værd og jeg synes personligt at det er lidt af en turistfælde. Vi er fuldstændig holdt op med at sælge denne tur og jeg forstår ikke der stadig findes rejsebureauer, der sælger denne tur. Mvh Frank

      Slet

Del gerne dine erfaringer med andre. Hvad er godt på Tenerife og hvad er mindre godt. Tak for at lægge en kommentar.